For os er et ord et ord. Og en skovl er en skovl. Vi har fødderne solidt plantet i den jyske muld, og vi tager aldrig arbejdshandskerne af. Vi skaber unikke bygninger med omtanke for fremtiden. Derfor ser vi ikke kun bygninger som bygninger. Vi ser dem som oplevelser i byrummet. Bygninger, der er funktionelle, langtidsholdbare og inspirerende gennem flere generationer. 

Vi ønsker at bevare historien med respekt for det gode håndværk. Vi bliver inspireret af bygninger, hvor der har været mod og vilje til at tænke i ikoniske løsninger. Bygninger, der skiller sig ud fra masseproduktionens ensformighed. Netop derfor er vi selv drevet af at skabe ny historie, når vi opfører mindeværdige og holdbare bygninger.

Vi tager ikke kun ansvar i byggeriet. Vi tager også ansvar for læring, så nye talenter får en sikker vej ind i branchen. Vi skaber gode og trygge rammer for vores dygtige håndværkere og giver dem de værktøjer, de har brug for. Vi værner altid om hinanden, arbejder skulder ved skulder og har hinandens ryg. Lige fra kontoret til byggepladsen.

Vi fortsætter ufortrødent, indtil opgaven er løst, og en drøm er blevet til virkelighed. Intet er for stort eller for småt til os, og vi har altid samme høje respekt for hver enkelt opgave. Vi gør os umage hver gang og har sans for de vigtige detaljer. Mursten for mursten. Vi efterlever, at alle ønsker bliver realiseret, så bygherre trygt kan lade os styre processen helt i mål. 

Vores drivkraft er et stærkt samarbejde. Derfor gør vi altid, som vi siger.

For hos os er et håndslag et håndslag. 

Vi er Poul Pedersen A/S.